tirsdag den 9. oktober 2007

Google-kursus på torsdag

Jeg er ved at forberede mig til torsdagens Google Godbidder session. Det skal nok blive sjovt. Jeg er ret spændt på, hvad det er for en broget forsamling, men jeg håber ikke at det kommer til at gå så galt, som Rimkogeren just har advaret mig om i min personlige blog:

I forbindelse med dit Google-kursus skal jeg opfordrer dig til at viderebringe denne advarsel:

Den fattige frøken Dorte sad på finalen
og stirrede på Google portalen,
thi hun ejede ej en eneste skjorte:
”Gad vide om ikke jeg stakkels kvinde,
en gratis skjorte på nettet kan finde.
Og en to tre vupti var hun inde.
Siden har ingen set frøken Dorte,
så hun leder nok stadig efter sin skjorte!

Morale: Vogt dig for overdreven Googlisering.
Ak ja, før var HUN opslugt af nettet,
nu er hun opslugt AF NETTET,

Jeg tager advarslen på sinde og sender Rimkogeren en taknemmelig tanke. Copyright er selvfølgelig underlagt Rimkogeren, ved navn kaldet Bo Hess. Han hygger sig forøvrigt hver søndag i radioen, på P4 Sjælland.

0 kommentarer: